Til forsiden

Forside

Velkommen til Solbjerg
Solbjerg er en smuk lille landsby godt 3 km. syd for Bælum. Byen ligger lige neden for kirkebakken og godt i læ for vestenvinden. Fra kirken er et pragtfuld udsyn ikke blot over byen, men også til de omkringliggende skove. Mod vest får man tillige et glimt af heden og vender man blikket mod øst ligger 'Lille Vildmose', der i fordumstid gik tæt ind til Solbjerg.

Gennem mange år gravede man her tørv og der fandt desuden en større spagnumproduktion sted. Nu er store områder af mosen dog fredet og omdannet til et naturreservat  Her kan man bl.a. møde vildsvin,  kronhjorte og ørne samt  se en koloni af skaven. Ser man videre i nordøstlig retning finder man Muldbjergene, der rager op godt 20 km. borte - ved Kattegat, hvis vand også kan skimtes.

Solbjerg fylder ikke meget på landkortet. Den består af godt 100 husstande med omkring 200 indbyggere og en bebyggelse, der rummer både gamle og nyere huse og gårde. Der er ikke mange næringsdrivende tilbage. Tidliger var der liv på bøndergårdene samt  i byens skole. Der var  4 dagligvarebutikker, bageri, smede, murer og tømrevirksomheder samt mekanikerværksted - alt ialt -hvad en landsby har brug for i det daglige. Det er nu fortid. Udviklingen er gået her som for de fleste landsbyer. Landbrugsbedrifter er lagt sammen og drives som stordrift. nogle med tilhørende juletræsproduktion. Tilbage er dog en enkelt  frugtplantage  med salg ved døren.  Som nabo har en brændehandel  etableret sig.  

I den sidste dagligvarebutik finder man ikke købmandsvarer. Butikken er i stedet omdannet til kostumeudlejning  med tøj og udstyr  til alle anledninger.
 
Børn trives i Solbjerg.  Aktiviteterne  foregår bl.a i og ved  Bælum-Solbjerg spejdernes borg, der førhen var idrætsforeningens klubhus.  På de førhen flittig brugte boldbaner  er der plantet buske og træer og anlagt jordvolde. Her er rigeligt plads til både lejr og bålplads for spejderne, og fungere således som en anderledes tumleplads for byens børn, der ønsker andet end boldspil. Pladsen står  derfor til fri afbenyttelse for alle byens børn. Idrætsforeningens aktiviteter er i stedet flyttet til Bælum. 

På pladsen tænder borgerforeninge også sit årlige Sankt Hans bål og afholder sin legendariske 'Pinsefest/Majbøg' hvor man rejser den for byens så traditionsrige 'Majstang'.  En ældgammel østhimmerlandsk tradition, der stadig holdes i hævd  her, som i en del af nabobyerne.   

Solbjerg Borgerforening er drivkraften til de fleste aktiviteter, der foregår i byen. Bl.a. ejer og driver  den byens meget benyttede forsamlingshus, med dens to smukke og velholdte festsale, der kan lejes af alle og indeholder de faciliteter et godt arrangement har brug for, - såsom komplet service til 120 personer, opvaskemaskine m.m. og ikke at forglemme en scene til underholdning af forskellig art. I forsamlingshuset afholder foreningen også sine egne arrangementer, eksempelvis fastelavnsfest, andespil og juletræsfest. 

Borgerforeningen søger også at varetage byens ve og vel &n

Se flere nyheder
Se Kalenderen
 
 
  Reklamebureuaet EMAZE